P-piller og uren hud

Bumser og generelt uren hud, er for mange piger og kvinder en af de bivirkninger, som de gerne vil undgå, når de bruger p-piller. Generelt kan man sige om p-piller mod uren hud:

  • Det er ikke påvist at p-piller giver uren hud
  • Nogle p-piller bruges mod uren hud
  • Mandlige kønshormoner øger talgproduktion
  • Uren hud er normalt i teenageårene

Forskning har ikke påvist en sammenhæng mellem brug af p-piller og uren hud. Faktisk forholder det sig sådan, at 3. og 4. generations piller kan bruges i behandlingen af uren hud og bumser. Brugere af piller i disse generationer, har dog en øget risiko for at få blodpropper.

Hvorfor får man uren hud?

Uren hud og bumser dannes i talgkirtlerne i huden. Det sker hvis talgkirtlerne har øget produktion af talg, hvilket stimuleres af det mandlige kønshormon. Mænd og kvinder producerer både kvindelige og mandlige kønshormoner, men i forskellige mængder. P-piller nedsætter niveauet af det mandlige kønshormon i blodet, og dermed talgproduktionen. Du slipper ikke nødvendigvis helt for bumser, da det er helt naturligt, især i teenageårene, men 3. og 4. generations p-piller, kan være med til at mildne graden af bumser/akne, og her bruges p-piller mod uren hud.

Bivirkninger ved p-piller fra 3. og 4. generation

3. og 4. generation af p-pillerne kan altså hjælpe på uren hud, men det er forbundet med en øget risiko for at få en blodprop, i forhold til 2. generations p-piller. Med det i mente, er det altså vigtigt at snakke med din læge, så i sammen kan vurdere fordele og risiko ved brug af p piller. Det er eksempelvis vigtigt, at komme til kontrol hos din læge med hyppigt mellemrum, når du starter på p-piller. I starten er det også vigtigt, at du er opmærksom på din krop, og de signaler den sender. Alt dette skal din læge nok sætte dig grundigt ind i.

Læs om p-piller og bivirkninger her

Snak med lægen om p-piller og uren hud

Hvis du vil vide mere om, hvilke p-piller der kan bruges mod uren hud, skal du kontakte din læge. Selvom det er rart, at pillerne virker på uren hud, er det ikke sikkert, at du kan bruge den type piller. Det er op til en læge, i samråd med dig, om at finde de p-piller du kan benytte. Det vigtigste ved brug af p-piller er dit helbred, og at du er beskyttet ordentligt mod graviditet. P-piller mod uren hud er en positiv sideeffekt.

Vil du have dine p-piller leveret på abonnement, kan du læse hvordan det virker her

Fortæl andre om denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter

Kunne du lide denne artikel?