Er jeg gravid? Bliv klogere på kroppens tegn

Der kan være mange tegn på, at du er blevet gravid. Nogle tegn på graviditet mærker du forholdsvist tidligt, mens andre kommer senere. Fælles for dem er, at din krop fortæller, at der sker noget inde i den. Det oplagte tegn på en graviditet er selvfølgelig en positiv graviditetstest. Inden du når dertil, vil der sandsynligvis have været flere tidlige tegn på graviditet:

  • Udebleven menstruation
  • Pletblødninger
  • Ømme bryster
  • Kvalme morgen

Gravid eller præventionskomplikationer

Udebliver din regelmæssig menstruation, kan det være et meget klart tegn på, at du er gravid. Oplever du pletblødning i den periode, hvor du normalt har din menstruation, kan det også være et tegn på, at du er gravid. Her kan pletblødningen skyldes, at ægget har sat sig fast.
Ud over at være et af de oplagte symptomer på graviditet kan en udeblevet menstruation også skyldes ændringer eller ophør med p-piller, stress, vægtændringer, hormonelle forstyrrelser eller sygdom. Bruger du p-plaster, kan en udeblevet menstruation også skyldes din prævention. Det samme gør sig gældende ved pletblødning, der også kan skyldes minipiller.

Læs om minipiller og menstruation her

Lyt til din krop

Din krop vil med stor sandsynlighed reagere, hvis du er gravid. Allerede få uger efter undfangelsen kan du opleve ømme eller hævede bryster, der er et af de tidlige tegn på graviditet. Ømheden skyldes det øgede hormonindhold. Ændringerne i hormonindholdet kan også give kvalme – typisk fra uge to til uge 10. Hormonerne kan ligeledes også påvirke dit humør og give humørsvingninger. Disse svingninger kan minde om dem, som du kan opleve op til en kommende menstruation. Vær derfor opmærksom på dem, hvis de forekommer i andre perioder end op til en kommende menstruation.

Smerte, ømhed og ubehag

Ondt i hovedet, smerter i lænden og underlivet, som du kender dem fra menstruationen, kan også være indikationer på, at din krop reagerer på en graviditet. Især hvis de kommer, når du ikke har din menstruation. Andre symptomer på graviditet kan være ændringer af dine madvaner. Denne ændring kan meget vel komme i forbindelse med, at din smags- og lugtesans ændrer sig, hvorved du opfatter bestemte fødevaregrupper anderledes end tidligere.
Symptomer på graviditet som ubehag i kroppen, oppustethed og kvalme kan også skyldes din prævention. Symptomer som kvalme, brystspændinger og hovedpine er kendte bivirkninger ved p-plastre. Humørsvingningerne gør sig også gældende ved minipiller, mens p-piller er kendt for at give hovedpine, kvalme, humørsvingninger og pletblødning.

Sene tegn på graviditet

Mens der er flere tidlige tegn på graviditet, er der også være tegn, som hyppigst kommer senere i forløbet – gerne omkring seks uger og frem. Et af disse tegn er tissetrangen. Nogle gravide oplever, at de pludselig er mere tissetrængende end tidligere. Den trang skyldes ikke, at barnet presser på blæren, men at kroppen grundet graviditeten producerer mere væske end tidligere. Dette tegn plejer hos de fleste at fortage sig igen efter uge 10.
De fleste har nok allerede opdaget, at de er gravide, når dette tegn melder sig. Størstedelen af gravide får en mørk stribe, linera nigra som den hedder på latin, fra navlen og ned til skambenet. Den kommer som regel, når man er fire til fem måneder henne.

Fortæl andre om denne artikel
Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter

Kunne du lide denne artikel?